Morsø Ålefarm

Ålefarmen, der blev nedlagt for mange år siden, ligger på Teglgårdsvej 25, Nykøbing Mors, ca 2 km nord for byen og et stenkast fra vandet. Lokalplanen for området fastlægger, at området kun kan benyttes til akvakulturmæssige formål. I et videre perspektiv betyder det, at der er mulighed for at udvide farmen. Bygningerne er i rimelig stand og det er en ideel mulighed for at realisere DASEE’s planer. DASEE har en langfristet lejeaftale med en option til at forlænge. Der foreligger et renoveringsprojekt med etableringen af topmoderne produktionsfaciliteter. Hvor hurtigt vi kan komme i gang afhænger af bevillinger fra fonde, crowdfunding og sponsorater. Vi satser på at produktionen er i gang inden 1. Juni 2027. Det planlagte anlæg har en årlig kapacitet til at opdrætte 2 mio sætteål i størrelser fra 3 til 20 gram.

Produktionen

Produktionen er landbaseret og basere sig på den mest moderne, gennemprøvede teknologi, kaldet RAS. RAS står for “ Recirculation Aquaculture System ”.  RAS er et fuldautomatisk anlæg som sørger for ideelle vilkår for fiskeopdræt i forhold til dyrevelfærd, sundhed og vækst. Der benyttes ingen antibiotika, kemi eller andre tillsætningsstoffer. Recirkuleringsanlægget bruger et minimum af vand og fiskeslammeter 100 pct organisk og benyttes som gødning på markerne. Glasål indkøbes når de har en vægt på 0,3 gram og opdrættes til 3 gram i RAS 1, hvorefter de udsættes. I RAS 2 opdrættes 3 grams ål til de bliver 20 gram, hvorefter de sælges til åleopdrættere i Nordeuropa.

Støt vores indsats for at redde den europæiske ål

Støt den gode sag, på flere måder.